VIA University College


Svinget 5, Nørre Nissum
7620 Lemvig
Telefon: 8755 3255

www.viauc.dk

Læreruddannelse og hf 
Beskrivelse
I 1886 blev Adolf Laurits Hansen sognepræst i Nørre Nissum. Han var en karismatisk og initiativrig mand. Det ærgrede ham at se egnens karle drage afsted på højskole som gode medlemmer af Indre Mission og så komme hjem et halvt år senere som grundtvigianere. Det kunne ikke gå, så i 1888 byggede han sin egen højskole.

Nu var der bare det, at når karlene havde fået smag for bogen på højskolen, så ville de være lærere, og så rejste de væk på seminarium. Det var jo sådan set godt nok, men problemet var, at når de kom tilbage, så var de blevet grundtvigianske lærere. Derfor byggede han sit eget seminarium i 1892.

Meget er sket i de efterfølgende 100 år. Seminariet har leveret mange generationer af lærere. Først gjaldt det mandlige lærere, siden kom kvinderne til. I dag er seminariet vokset til en hel lille by, Seminariebyen. I 1969 fik seminariet et hf-kursus, som siden har været en markant del af vores virke.

I 2005 blev seminariet en del af CVU Midt-Vest, og i 2008 blev denne sammenslutning af uddannelser til en endnu større helhed, VIA University College. Fusionen ind i VIA betød samtidigt et navneskift til Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum.

Sammen med hf har vi ca. 80 medarbejdere og 600 studerende, fordelt på 150 hf'ere og 450 lærerstuderende. 
Copyright © 2011 Lemvig.nu