Billedserier
Hent Adobe Flash player
Vestkysten - set fra luften
Nyheder
  Magasinets forårsnummer
Forårsudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Magasinets vinterudgave
Vinterudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Sandskulpturer i Søndervig slår rekord
Søndervig Sandskulpturfestival har slået sin egen publikumsrekord....
Læs mere
 
  Efterårets magasin byder på østers
Efterårsudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Over 70.000 på sand-safari i Søndervig
Løver, elefanter, leoparder og andre vilde dyr i sand har været sommerens store......
Læs mere

Sandskulpturer i Søndervig slår rekord

Søndervig Sandskulpturfestival har slået sin egen publikumsrekord. Intet mindre end 140.000 gæster har siden åbningen i maj foreløbigt besøgt årets udstilling med løver, elefanter, leoparder og andre vilde dyr; formet i sand.  

”Det er først og fremmest temaet med Afrikas vilde dyr, der tiltaler folk, men jeg tror også, at vi har nået nogle nye grupper med vores samarbejde med Verdensnaturfonden, som vi donerer penge til i forbindelse med udstillingen. Både i år og til næste år, hvor temaet er havets store dyr”, siger festivalens leder, Karsten Nielsen.

Den internationale skulpturfestival har været et tilløbsstykke i Søndervig de seneste 15 år. 

”Der kommer nye gæster til hvert år, men også mange gengangere som fortæller os, at årets udstilling er den flotteste nogen sinde”, siger Karsten Nielsen.

Årets udstilling fortsætter frem til den 25. oktober, så det endelige rekordtal kendes først, når efterårsferien er ovre. Den store publikumsopbakning til årets udstilling har ikke sprængt rammerne: 

”Sandskulpturfestivalen råder over et areal på 11.000 kvadratmeter, så der er god plads til at opleve sandskulpturerne. Også selv om der på en enkelt dag har været op til 3300 besøgende”, fortæller Karsten Nielsen. 

Han ser derfor med sindsro frem mod næste års udstilling, der traditionen tro åbner omkring den 1. juni. 

De kæmpestore sandskulpturer i Søndervig har haft et rekordstort publikum i år. Foreløbigt har 140.000 gæster været forbi årets udstilling af Afrikas vilde dyr. 9. oktober 2016.  



Copyright © 2011 Lemvig.nu