Billedserier
Hent Adobe Flash player
Vestkysten - set fra luften
Nyheder
  Magasinets forårsnummer
Forårsudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Magasinets vinterudgave
Vinterudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Sandskulpturer i Søndervig slår rekord
Søndervig Sandskulpturfestival har slået sin egen publikumsrekord....
Læs mere
 
  Efterårets magasin byder på østers
Efterårsudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Over 70.000 på sand-safari i Søndervig
Løver, elefanter, leoparder og andre vilde dyr i sand har været sommerens store......
Læs mere

Over 70.000 på sand-safari i Søndervig

Løver, elefanter, leoparder og andre vilde dyr i sand har været sommerens store attraktion på vestkysten. Søndervig Sandskulpturfestival har siden åbningen af årets udstilling i maj foreløbigt haft besøg af over 70.000 gæster.

”Vi har været heldige med vejret, men får også masser af ros for de 42 skulpturkunstneres værker, som alle er bygget over temaet Afrikas savannedyr. Det er dyr, som alle kender og har et forhold til”, siger festivalens leder, Karsten Nielsen.

Han er også meget tilfreds med, at årets udstilling er etableret i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, som på plancher fortæller om de truede dyrearter. Søndervig Sandskulpturfestival har doneret 25.000 kr. til WWF Verdensnaturfonden, som publikum også opfordres til at yde et bidrag til. 

Det er desuden allerede aftalt, at sandskulptur-festival nummer 15 til næste år bliver i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Her er temaet de store havdyr. 

Årets udstilling fortsætter frem til den 25. oktober. Med den foreløbige publikumsinteresse er der gode chancer for, at sand-safarien samlet nærmer sig sidste års 120.000 gæster fra ind- og udland.

”Vi er i hvert fald godt på vej”, siger Karsten Nielsen.

BILLEDTEKST: Midt i Søndervig Sandskulpturfestivals afrikanske udstilling kan man møde en kæmpestor næsehorns-robot. ”Sådan kommer vi til at opleve de vilde dyr i fremtiden, hvis vi ikke passer på dem”, siger festivalleder Karsten Nielsen.  



Copyright © 2011 Lemvig.nu