Grafisk Design Lemvig
Kontakt Nyhedsmail Annoncering
 
Virksomheder og jobmuligheder på egnen.
Læs mere
 
My House - til dit og mit hjem | 11.8.10

Inspirerende og kreativ stemning med plads til både det r...
Læs mere
Se alle artikler
 
Naturen i verden lige omkring os | 28.7.10

”Der var så dejligt ude på landet”, skrev H. C. Andersen ...
Læs mere
Se alle artikler
 
Sol, is og kulde i Lemvig Havn | 28.1.10


Læs mere
Se alle artikler
 
visitthyboron.dk
visitlemvig.dk
Lemvig Kommune

Nyheder

 
 
30-07-2010

 | Malerier på glas og lærred

Viggo Robert Jensen tager imod i Glashytten & Galleri Bovbjerg, der har en lang og forskelligartet fortid. I dag er her udstilling og salg primært af Viggo Roberts egen kunst, men i fordums tid genlød huset af salmesang og dundertaler mod alkoholens forbandelser. Viggo Robert fortæller, at historien om huset siger, at det blev bygget omkring 1900 som afholdshjem, dvs. et forsamlingshus for en lokal afholdsforening. Indenfor i det, der rummede mødesalen, kan man stadig se de smukke gamle bjælker, der løfter taget i en spændstig bue. I Viggo Roberts barndom blev forsamlingshuset brugt af husmoderforeningen og desuden lejet ud til bl.a. konfirmationer og bryllupper. Først senere er det kommet i privateje og blevet døbt Glashytten igennem to forskellige ejeres besiddelse, før Viggo Robert overtog stedet i 90érne. I starten solgte han glaskunst, som han indkøbte til formålet, men han blev så fascineret af materialet, at han tog kurser i både glasfusing og glasmaling, og han begyndte selv at fremstille glasfade og skåle til salg. Han benytter sig af forskellige teknikker bl.a. glasfusing – også kaldet ovnformet glas, der er en teknik, hvor man som udgangspunkt arbejder med koldt glas, der smeltes sammen og formes i en ovn. Viggo Robert maler også på glasset før brænding og lægger farve eller lignende mellem glaslagene. I dag er der mange forskellige glasting fra Viggo Roberts hånd i butikken: Store glasfade, skåle, olielamper, fyrfadsstager, smykker og glasikoner. Glashytten har fået hæftet navnet ”Galleri Bovbjerg” på sig¸ fordi Viggo Robert Jensen også udstiller sine malerier her. Motiverne i Viggo Roberts billeder er naturen – den voldsomme natur i Vestjylland, men også mennesker og menneskelige relationer. Det kan også være abstrakte billeder, der slår stemninger an. Malerierne er ekspressive og ofte er farverne stærke og dramatiske. Viggo Robert inspireres af sine omgivelser, og hvor der tidligere lød salmesang i rummet, akkompagnerer klassisk musik i dag Viggo Robert, når han arbejder med sin kunst. Viggo Robert er født og opvokset i Bovbjerg og havde fra sine yngre dage en drøm om en dag at overtage Glashytten. Men inden han nåede dertil, har han været langt omkring. Han lagde ud med at uddanne sig som tømrer. Senere har han taget læreruddannelse på Den Frie Lærerskole i Ollerup og har undervist på forskellige skoler, bl.a. Højer Ungdomsskole, Uge Folkehøjskole, Seniorhøjskolen i Nørre Nissum og Herning Højskole. Til sidstnævnte sted fik han også et legat til et længerevarende ophold med atelier og bolig. Han holder meget af højskolelivet med blandingen af bofællesskab, undervisning og samvær. Viggo Robert er desuden uddannet diakon fra Diakonissestiftelsen i København, og han har været familievejleder i 11 år ved Lemvig Kommune og har haft praksis som psykoterapeut. Der ud over har han i perioder været rejseleder i både Danmark og Norge for Dansk Folkeferie. Af Ane Wöhlk
Annoncer
Grafisk Design Lemvig
slagter tilbud
Thyborøn Turistinformation
Vestviden, kommunikationsløsninger, m.m.
Gitte Birch Jensen
 
Copyright © 2006 Lemvig.nu